Side:Norske Kongesagaer Nationaludgave vol 1 2nd ed.djvu/81

Denne siden er korrekturlest


Og det kom,
at Yngvar var
af Syslas folk
slaaet ihjel,
og hvidhaaret høvding
ved havets hjerte[1]

havde estnisk
hær dræbt.
Nu Østerhavet
for svenske ædling
søgudens sang
synger til gammen.

33. Yngvars søn hed Ånund, som dernæst tog kongedømme i Svitjod; i hans dager var det god fred i Svitjod, og han blev meget rig paa løsøre. Kong Ånund fór med sin hær til Estland for at hevne sin fader, gik der op med sin hær og herjede vide om i landet og fik meget hærfang; han farer om høsten hjem til Svitjod. I hans dager var det godt aar i Svitjod; Ånund var mest vennesæl af alle konger. Svitjod er et stort skogland, og der ligger ødemarker saa vidt, at det er mange dagsreiser over. Kong Ånund lagde megen iver og omkostning paa at rydde skoger og bygge rydningene, han lod og lægge veier over ødemarkene, og da fandt man vide i skogene skogløst land, og der byggedes da store herreder. Paa denne vis blev land bygget, thi det var nok af landsfolk til at bygge det. Kong Ånund lod bryde veier over hele Svitjod baade over skog og myr og fjeld; derfor blev han kaldt Braut-Ånund[2]. Kong Ånund satte sine gaarder i hvert storherred i Svitjod og fór over hele landet paa gjestning.

34. Braut-Ånund havde en søn, som hed Ingjald. Da var Yngvar konge i Fjadrundaland[3]; han havde med sin hustru to sønner, den ene hed Alv, den anden Agnar; de var næsten jevnaldrende med Ingjald. Vide om i Svitjod var det i den tid herredskonger. Braut-Ånund raadede for Tiundaland; der er

hed i oldnorsk Ey-sýsla (ø-syssel); derfor kaldtes fastlandet ligeoverfor Aðal-sýsla (hoved-syssel) og hele Estland tilsammen Sýsla.

  1. «Havets hjerte» forklares; «sten» og opfattes af Snorre Som et stednavn «Stein» i Estland.
  2. Braut-Ånund d. e. Vei-Ånund, idet braut betyder i en skog brudt vei (af brjóta, bryde).
  3. Fjadrundaland er det vestligste «Folkland» i Upland; man kan se af Olav den helliges saga kap. 77, at Snorre har ment, at Fjadrundaland var det samme som Vestmannaland. Derfor kjender han i kap. 34 konger i Fjadrundaland, Tiundaland og Aattundaland (d. e. hele Upland) samt Nærike og Sudermannaland, men ingen konge i Vestmannaland.
33