Side:Norske Rigs-Registranter I.djvu/194

Denne siden er ikke korrekturlest
186
1555.

Anfordring 100 Oxekropper og 300 Faarekropper til Fortunes Behov. Kjøbenhavn Fredag efter Pintsen (7 Juni) 1555. T. IV. 558. Afskr. 150.

Til Christoffer Hvitfeldt, Jesper Friis, Bent Bilde, Lauge Ulfstand, Tage Thott, Otto Stigssøn, Claus Hvitfeldt og Frants Friis, at de i Henseende til Skibsflaaden, der for Sørøvernes Skyld holdes i Søen under Norge, uden al Forsømmelse have gode visse Kundskab ude, en efter den anden, baade med Fiskere og i anden Maade, og lade forfare, hvor stærk den fiendtlige Skibsflaade er, hvad for Folk og Skyt derpaa er, hvor store samme Skibe ere, hvad hvert er udstafferet med; og hvad de derom kunne forfare, skulle de strax, Dag og Nat usparet, forskrive til Kongen baade tillands og tilvands, og derpaa ingen Omkostning spare; ligeledes skulle de give Admiralen for Kongens Skibsflaade det Samme tilkjende. De skulle ogsaa tilskrive Kongen, hvor de forfare hans Skibe ere der under Landet, og derhos have god flittig Opseende hver i sit Len med, at Alt bliver holdt i god Agt, saa at Intet bliver forsømt. – I Brevene til Christoffer Hvitfeldt og Jesper Friis tilføies, at de med Flid bestille, at hvis Skibe, som der ere udgjorte Kongen og Riget tilbedste, forvares, saa de ikke komme i Fiendernes Hænder, og dersom noget af Orlogsskibene fanger Brøst for Fetalie og dem derom besøgendes vorder, at de da paa Kongens Vegne forskaffe dem hvis de til Nødtørft Behov have, og at de tilsige de andre Lensmænd i lige Maade. Da Kongen har tilskrevet de andre Lensmænd der udmed Søsiden, at de skulle forfare al Leiligheden, saa meget muligt er, hvad for Skibe der er forsamlet, hvor stærke de ere og hvad de foretage, saa skulle Chr. Hvitfeldt og Jesper Friis tiltænke at forskaffe Kongen Kundskab, saameget som hine stander til at gjøre, at Kongen af dem [Chr. Hvitfeldt og J. Friis] maa fange al Besked at vide, om det hos de andre Lensmænd bliver forsømt; de maa ingen Forsømmelse tage heri, da de vide det Kongen og Riget allermest magtpaaliggende er. Kjøbenhavn Tirsdag efter Trinitatis (11 Juni) 1555. T. IV. 561. Afskr. 150–152.

Til Hr. Mogens Gyldenstjerne, at Claus Dørknegt er kommen fra Frankrig med Besked, at det ikke er med Kongen af Frankrigs Villie eller Befaling, at de Franske røve paa Norge. Kongen sender en Liste over de fra franske Havne udrustede Sørøverskibe, med Ordre, at han skal løbe ud og