hans Livstid uden al Tynge og Besværing, sammeledes, at naar han er død og afgangen, skal hans Arvinger være fri for den Tiendependinge Udgift og det ubehindret at mue udføre eller til andre afhænde, som vort Brev vi ham givet have, ydermere indeholder [nedenfor 25 Juli]. Thi bede vi Eder og begjere, at I ville tilstede forne Johan Jellufssøn udi saa Maade at bruge hans Handel og Kjøbmandsskab og ham derover ikke besvære. Eders Privilegier og Friheder skulle dog dermed være uforkrænket, at I derfor derudinden ville lade Eder godvillig findes, der vi os visseligen tilforlade. Odense 23 Juli 1560. T. VI. 302. Afskr. II. 49.
Fr. II. G. a. v., at efterdi stormægtigste, høibaarne Fyrste, vor kjære Hr. Fader, høilovlige Thukommelse, nogen Tid siden forleden har lagt Fordelen [Follo Len] fra Provstiet i Oslo og igjen forlenet os elskelige Peder Hvitfeldt, vor Mand, Tjener og Norges Riges Kansler, vor og Norges Krones Gaard Hammergaard [ovenfor S. 239. 262], og vi nu have forvandlet forne Hammergaard og Hammer Len, da have vi derfor af vor synderlige Gunst og Naade undt og forlent, og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene forne Peder Hvitfeldt vore og Norges Krones Lene Nedenes Len og Robygden [jfr. S. 194 ovenfor] med Bønder og Tjenere og al sin Rente og rette Tilliggelse, vor og Kronens Rettighed, Intet undertaget, at have, nyde, bruge og beholde kvit og fri uden Afgift til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder; dog at han skal gjøre os og Riget deraf tilbørlig Tjeneste og holde Godset ved Hævd og Magt og Tjenerne derpaa boendes ere ved Norges Lov Skjel og Ret og ingen af dem uforrette imod Loven eller og dem udfæste af deres Gaarde, emeden og al den Stund de aarligen til gode Rede yde og udgive deres Landgilde og anden Rettighed og holde deres Gaarde ved Hævd og Magt; og skal han ikke besvære dem med nogen nye Paalægge i nogen Maade; sammeledes skal han og frede Jagten; cum ceteris claus. consv. et inhib. solita. Odense 24 Juli 1560. R. VII. 529. Afskr. II. 675.
Johan Jelløsen [Jellufssøn] Falkner fik Brev paa udi sin Livstid at maatte bruge sit Madskab, Borgerskab og Næring i Bergen uden al Tynge og Besværing, og at hans Arvinger efter hans Død maatte være fri for at udgive den Tiendependinge af hans Gods, som andre Udlændinge pligtige ere at
