og det var da heller ikke at undres over; thi hun var den første Signekjærring paa lang Led.
Jeg undrede mig over, at hun endnu var oppe, og spurgte om hun ventede Fremmede, siden hun havde Kisteklæderne paa.
»Nei, det gjør jeg nok ikke,« svarede hun, »men jeg skal sige Studenten det, at jeg har været oppe i Ullensogn og maalt en Kjærring for Mosot; og derfra blev jeg hentet til en Unge som havde Svek, og den Ungen maatte jeg støbe over først; og ret nu for lidt siden kom jeg hjem, endda de kjørte mig lige til Gjæstgiveren.«
»Men naar jeg ret betænker det, saa kan Du vist ogsaa gjøre aat for Vred, Berthe?« sagde jeg saa alvorlig som muligt.
»Aa ja, jeg kan nok gjøre aat for Vred; for Siri Nordigaarden hun blev da ikke bra’ før jeg kom, endda baade Dokteren
