Ja, han var da det, det var sikkert nok.
»Sig mig nu først,« sagde Kongen, »hvor langt er der fra Øster til Vester?«
»Det er en Dagsreise, det,« sagde Klokkeren
»Hvorledes det?« sagde Kongen.
»Joho, Solen gaar op i Øster og ned i Vester, og den gjør det nok saa snildt paa en Dag,« sagde Klokkeren.
»Ja, ja,« sagde Kongen. »Men sig mig nu,« sagde han, »hvad mener Du vel, jeg er værd, Slig som Du Ser mig her?«
»Aa, Kristus blev taxeret for tredive Sølvpenge, saa jeg tør vel ikke sætte Dig høiere end til ni og tyve.« sagde Klokkeren.
»Naa, naa!« sagde Kongen. »Siden Du er saa klog paa alle Slag, saa sig mig, hvad det er jeg tænker nu?«
»Aa, Du tænker vel, det er Præsten, som staar for Dig, men Skam faa mig, tænker Du ikke feil, for det er Klokkeren,« sagde han.
»Naa, saa reis — hjem med Dig og vær Du Præst og lad ham blive Klokker,« sagde Kongen, og saa blev det.
