Denne siden er korrekturlest
Der var en Gang en fattig Husmand, som havde mange Børn og ikke Stort at give dem hverken af blad eller Klæder; vakkre vare de alle, men den vakkreste var den yngste Datteren, som var saa deilig, at der ikke var nogen Maade paa det.
Saa var det en Torsdagskveld, sent om Høsten, det var stygt Veir ude og fælt mørkt, og regnede og blæste gjorde det, saa det knagede i Væggene; de sad allesammen om Skorstenen og havde Noget at stelle med. Ret som det var, saa bankede det tre Gangepaa Ruden. Manden gik ud og skulde se, hvad der var paa Færde, og da han kom ud, saa stod der en stor, stor Hvidbjørn.
»God Kveld, Du!« sagde Hvidbjørnen. — »God Kveld!« sagde Manden. — »Vil
