Jertegn ere især at søge i de saakaldte Breviarier og Missaler, som i Middelalderen udarbeidedes i de forskjellige Kirkeprovindser eller Stifter, og hvoraf en stor Del bleve udgivne i Trykken i Slutningen af det femtende og Begyndelsen af det sextende Aarhundrede, medens andre forbleve utrykte. Til disse liturgiske Kilder har jeg ikke havt Adgang i det Omfang, jeg kunde ønske, og den nedenstaaende Udsigt er derfor ikke fuldstændig.
Af størst Interesse for os af disse Kirkebøger ere de efter Foranstaltning af Throndhjems næstsidste Erkebiskop udgivne Skrifter: Breviarium Nidrosiense. Paris 1519, 8vo., og Missale pro usu totius regni Norvegie secundum ritum sancte metropolitane Nidrosiensis ecclesie. Haun. 1519, fol., de første Bøger fra Norge, der ere blevne trykte.[1] Man vil i disse Skrifter finde en Samling af Olafslegender, Oplysninger om Tjenesten paa Helgenens Festdage samt Hymner til hans Ære. Lettest tilgjængeligt er Breviariets Indhold, St. Olaf vedkommende, i et af Langebek foranstaltet Optryk.[2]
Medens den norske Kirke først 1519, altsaa ikke ret længe før den katholske Kirkes Fald, kom i Besiddelse af saadanne trykte liturgiske Bøger, havde i Danmark og Sverige endog flere Stifter faaet sine særskilte Missaler og Breviarier. En Undersøgelse af disse i de danske og svenske Bibliotheker vil maaske
- ↑ Se om disse Bøger, af hvilke den første er overordentlig sjelden, ja neppe nogensteds findes ganske fuldstændig, den anden derimod er bevaret i adskillige Exemplarer, Chr. Bruuns Aarsberetninger fra det st. kgl. Bibl. I. S. 263–275, samt L. Daae i Norsk hist. tidsskr., IV. S. 491 fgg.
- ↑ Scr. Rer. Dan. II. p. 539–552.
