vard trælkat, og deirra æltmenn vurdu som dei adri böndr og liva bland deim idag. Dat var dessi bondatjod og hennar frændr ut á öyarna, som af sitt kraftuga liv reisti hitt ovanevnda gullaldarbokverk; dat var og dessi bondatjod og dat, som hennar var, dat tjodliga[1] i Noregslondum, som Danirni kugadi og vildi kuga. Difyri skuldi embætti og kaupskap verda seld i hendr at utlendingar, Danir og Tydverjar. Men Island og dei adra öyarna váru fjerrlæga; dit var lángt at sigla, og dar var ufjelgt at bu; utlendingarni fystist inki til dessi öydisker lángt burt i havit. Noreg darimot var lettari at ná og betri at byggja; kaupskapinn lokkadi, embættin váru god; higgat sotti utlendingar. Dessi átti i dann fyrsti mannsaldrinn trádomar[2] saman med Danmork; detta segir sig sjalft; di at sambandit med Danmork var nettupp grunnvollin, som deirra lukka skuldi reisast á. Men ættmenn deirra, föddi her i landit, deirra trádomar vurdu bægdi[3] vid Danatrádomarni, og ein tjodar-
Side:Ny Hungrvekja.djvu/10
Denne siden er korrekturlest
