tol[1] inki bert fyri dann nevnda, nærskylda svenska, men ogso - og dat lysir nettupp attrgánginn av dann eiginliga danska tungunni - fyri denna meir einstaka framandi mállydska. — Dat er dá audsynt, at aldri nokkur nærföring i sonn nordlendsk[2] merking kann gerast vid dat, at Nordmennirni enn som fyrr láta sitt mál verda svivyrdt og styggjast fyri dann tryggasta og natturligasta og at ollu mest gagnandi nærring at Sviafolkit fyri stendugt udugandi til at verda Danir, at ljota hjálpa sig med framandi, i sig sjalv sykjandi, misljodir, bert fullnögjandi fyri smidir i sysliheimins lægdir; - med onnur ord: me turva inki meir fyri at sjá, at dat danska málit, dann danska tjodin aldri kann verda dann rádandi i Nordlondum. — Men enn klárara verdr detta oss, nær me, hugsandi, hvat me ovanfyri hava sagt, ogso vilja sjá i sogunni og minnast, at „nu“ bert er fruktin av „forn“. Lata oss gera detta! dar tarfst inki lánga
sjonin. Danasagan lysir sig jau fyri störsti
