meir ljota me dá hvessa augun á detta riki i diktningarheiminn; diat dess vokstr og fremdi vid kennskapinn til Norrönabokverkit hevir stor lut i hinn ovanfyri nevndi norröni Nordlendingskap. Hinn skáldskap var dat gamla Danaveldins grovsong; hann vard einn voggusong fyri dann endrborni Noreg.
Havdi tjodirna komit at standa onnurleid, radt gagnstadt hvorodrum; havdi fremdinn til Noregs sjalvrædi verit natturlig, - fylgd av umvelting og attrbera, opinberligt hat og kappsamt sjalvrædismod hjá Nordmonnum, dá havdi dessi stengd allt danskt uti frá sig som skadligt. Dei havdi meir gengit fram mot sig sjalv, dess kappsamar leitat ettir og dess snöggar funnit sina retta mynstr. — Men hvar laut inki undir slika umstodur hinn danski rikisskáldskap, um hans ljom einngáng havdi nádd herupp, hava lydd furdliga[1] fyri dei
illtenkti og uppösti Nordmenn, som nu javnvel som Islendingarni havdi kennt Norrönamálins bokverk tilgagns og girna kannadist
- ↑ sonderbar.