kastat sig á detta, elr um dei inki fyrr havdi gert dat, at dei nu vildi gera dat med dess störri kraft? — dat er jo nettupp detta, som bokverkssagan deirra lysir. — Norrönatjodin er dann einasta i vestrlondum, som kan retta fram eitt tjodligt gullaldarbokverk; og i detti hava Nordmennirni audsynliga dann beinasti og lettasti veg til dat snid, som dei vid deirra fátöki[1] i skáldskap og deirra skrik á framgáng og norrönleiki,[2] opinberliga syna, at dei vilja, og som dei heldr inki tora geva upp, um dei vilja reiknast bland tjodirna.
Landssagan liggr uppslegin fyri oss, og me kunna sjá, hvorleid bröytingin i ritmálit lengi hevir verit i framgáng her i landit, so at hun kann segjast hava fylgd tjodarreisingin, aug heldr hava verit og enn vera hennar retti hæddarmælari[3].
Norrönatjodin hevir verit og er ein bondatjod. I dessi tjodinni váru i fornoldinni nokkra ættir meir megandi enn adra; men dessa megtugari ættir vurdu kugada, alt som landit
