Denne siden er korrekturlest
ungi norroni fostrlandsvin, som i gudmod ropar frelsi, sjalvrædi, anti-danskap, vonar med dat sama eitt medal fyri sin hugsjon i frænda sameining, og á sitt meinlausa stig kysr[1] hann dat medal, som dann gamli Dani bydr, - men hvarvid hann, som me hava sjet, inki bert inki nár fram til dat ætlada mál, men endo beint fram gengr sin eigin öyding imoti. — Sagan hevir imedan synt dann retti veg til dann retti Nordlendingskap; dann norröni fostrlandsvin hevir nettupp vid sin misgáing synt, at hann vildi hava kosit dann retti veg, um dessi havdi verit opnad fyri hánum; dat segir sig dá sjalft, at hann nu lytr lyda á sagan, som frödir hann; gerir hann dat inki, vil hun döma hann, og dessi dom vil verda utan vægd.[2]
