ottinn skytr deim i bringu, ropar læran fyri rong og hennar fylgjan fyri umogulig.
Tegit imedan med dat fávisa motmæli, som de hava á tungunni attr! - me hava allt gegnt dat med di, som ovanfyri er sagt. Ottist inki heldr! sagan vil ingin uskynsom umvelting; hun löyvir inki manninn ettir sjalvrádin luna at stadga hennar gáng; hun krevr inki, at hverr mann her i landit frá visindamanninn til bondinn i morgun bert skal skriva og tala norrönt; sagan tolar inki dat usoguliga, men hun krevr vyrding og vil sjá denna vyrding byrtast i skynsama gerdir; - og dessi krevjing skal verda fullnögd.
Dat segir sig dá sjalft, at dar som skjotast lytr verda tekit rád til slik fullnöging, at dar lytr verda gert hvat moguligt er, til at spreida kunnskapinn om norröna málit snöggar og betr bland norröna folkit enn einn higgat til hevir gert. Detta verdr nærst folkaupplysingar-sambandins og stortingins skuld. — Folkaupplysingar-sambandit hevir vid folkins trunad nádd fram til hvat dat er,
