Hun gerir einn hövilig yvirgáng til eitt skap, som dat nu vildi standa hætt um, at hann utan lærdom skynadi. Hann vildi i byrjunni, kann henda, stiga inki allt so snöggt fram, men hann turfti inki lángi lestrinn, fyrr hann vildi læra og skemtast vid ein norrön bok tiu gángir meir enn vid ein donsk. — Nu vita me mykit vel, at dar finnast evni, som dat vildi vera heldr skynlaust allt nu at senda ut i dat á prent enn ukennta, norröna málit. Me vilja inki verda misgáddi! Hvar einn til dömis skuldi geva ut eitt at husaskipanligt[1] leiti gagnanda rit, lytr slikt utan evi koma ut i sambandins vanliga dansk-norröna vesallmál; - dat vil skjotar kunna verda ritit i hop, skjotar verda skynat, skjotar verda spreidt, gagna meir at evniligt enn skada at andligt leiti og nettupp vid dess gagn inki bert snöggliga böta skadinn men sidan vid sinn verknad enndo verda ein lyptistong fyri andinn. — Men rit av einhvor onnur nattur,
rit yvir sogulig elr landlærandi og ellest ly-
- ↑ ökonomisch.
