Denne siden er godkjent
Jeg har spurgt sankthansblomstens støvveie
da solen randt.
Jeg har spurgt tjernets vover.
Jeg har siddet under gjøgens træ
ved midnat.
Den sang om vemod og fløi.
Og jeg kom dybt ind i en stor skov
til en gammel, gammel bramin.
Han var saa vis.
Hans skjæg var saa hvidt.
— „Kiærlighed — den kjender ingen.
Længsel — den kjender alle.“
Min fod er sar.
Mit øie er træt.
Mit hjerte saa tungt.
