Denne siden er korrekturlest
sat han i ro i den tryggeste krok av det hestrike Argos
lokkende lumsk Agamemnons viv med daarende tale.
Dog, Klytaimnestra forsmaadde ham først, og den herlige kvinde
skydde saa skammelig synd; ti hun manglet ei klokskap og retsind.
Desuten var der til dronningens vern en skald som Atreiden
strengelig bød at vogte hans viv, da han stevnet til Troja.
Men da hun snublet i snaren og faldt efter gudernes vilje,
førte han sangeren hen til en ø langt ute i havet.
Der lot han skalden tilbake som rov for graadige fugler.
Derefter førte han villig den villige hjem til sin kongsgaard.
Mangt et offer blev brændt paa gudernes altre, og drotten
viet dem mangen en gave av guld og kostelig klæde,
nu da det store var naadd, som han ei hadde haabet at vinde.
Atrevs' søn Menelaos og jeg slog følge og seilte
sammen tilbake fra Troja; ti godt forliktes vi stadig.
Men da vi Sunion naadde, den hellige pynt ved Atenai,
rammet med smertefri pil den mægtige Foibos Apollon
dødelig svenden som styrte med kløkt Menelaos' snekke,
medens han under den skarpe seilas holdt haanden om roret.
Manden het Frontis, Onetors søn, og han mestret med lethet
skarer av mænd i at styre et skib, naar stormen var haardest.
Saaledes maatte han vente, skjønt sterkt han hastet med færden
for at han der kunde jorde sin svend og feire hans gravøl.
Men da han saa paa den strykende fart over vinfarvet havdyp
kom paa de stavnkrumme snekker til fjeldet det bratte Maleiai,
voldte den skarpsynte Zevs ham grufulde farer paa færden;
ti over havdypet jog han en storm med hvinende byger.
Bølgerne svulmet og toppet sig høit som vældige bjerge.
Flaaten blev splittet, og somme av skibene drev han til Kreta,
der hvor kydonerne bor omkring Jardanos' strømme.
Etsteds er der et skjær som stikker med styrtbratte vægger
ut i det disige hav ved den ytterste grænse av Gortyn,
Notos slaar bølgerne ind mot vestskrænten hen imot Faistos.
Skjæret, saa litet det er, sætter bom for de mægtige sjøer.
Dit drev somme av skibene ind, og mandskapet frelstes
bare med nød, men snekkerne blev av de vældige bølger
knust imot baaer og rev. Fem snekker med blaamalet forstavn
drev den forrykende storm og havstrømmen hen til Aigyptos.
Saaledes kom han til folk som taler med fremmede tunger,
lokkende lumsk Agamemnons viv med daarende tale.
Dog, Klytaimnestra forsmaadde ham først, og den herlige kvinde
skydde saa skammelig synd; ti hun manglet ei klokskap og retsind.
Desuten var der til dronningens vern en skald som Atreiden
strengelig bød at vogte hans viv, da han stevnet til Troja.
Men da hun snublet i snaren og faldt efter gudernes vilje,
førte han sangeren hen til en ø langt ute i havet.
Der lot han skalden tilbake som rov for graadige fugler.
Derefter førte han villig den villige hjem til sin kongsgaard.
Mangt et offer blev brændt paa gudernes altre, og drotten
viet dem mangen en gave av guld og kostelig klæde,
nu da det store var naadd, som han ei hadde haabet at vinde.
Atrevs' søn Menelaos og jeg slog følge og seilte
sammen tilbake fra Troja; ti godt forliktes vi stadig.
Men da vi Sunion naadde, den hellige pynt ved Atenai,
rammet med smertefri pil den mægtige Foibos Apollon
dødelig svenden som styrte med kløkt Menelaos' snekke,
medens han under den skarpe seilas holdt haanden om roret.
Manden het Frontis, Onetors søn, og han mestret med lethet
skarer av mænd i at styre et skib, naar stormen var haardest.
Saaledes maatte han vente, skjønt sterkt han hastet med færden
for at han der kunde jorde sin svend og feire hans gravøl.
Men da han saa paa den strykende fart over vinfarvet havdyp
kom paa de stavnkrumme snekker til fjeldet det bratte Maleiai,
voldte den skarpsynte Zevs ham grufulde farer paa færden;
ti over havdypet jog han en storm med hvinende byger.
Bølgerne svulmet og toppet sig høit som vældige bjerge.
Flaaten blev splittet, og somme av skibene drev han til Kreta,
der hvor kydonerne bor omkring Jardanos' strømme.
Etsteds er der et skjær som stikker med styrtbratte vægger
ut i det disige hav ved den ytterste grænse av Gortyn,
Notos slaar bølgerne ind mot vestskrænten hen imot Faistos.
Skjæret, saa litet det er, sætter bom for de mægtige sjøer.
Dit drev somme av skibene ind, og mandskapet frelstes
bare med nød, men snekkerne blev av de vældige bølger
knust imot baaer og rev. Fem snekker med blaamalet forstavn
drev den forrykende storm og havstrømmen hen til Aigyptos.
Saaledes kom han til folk som taler med fremmede tunger,
