Side:Odysseen 1922.pdf/82

Denne siden er korrekturlest
Mat sank han ned paa sit leie og dækket sig til med en løvhaug.
Som naar en bonde forvarer en brand i den graasorte aske
fjernt paa den ødslige mark, hvor han ikke har grander at ty til,
gjemmende glør til et baal for at slippe at laane fra andre,
saaledes dækket Odyssevs sig til med løv; men Atene
sendte ham straks en styrkende søvn, som snart skulde lindre
træthetens pinende kval, naar den kvægende lukket hans øine.