Side:Olaf Bull - Digte 1909.djvu/67

Denne siden er korrekturlest

mod sol og luft og ingenting,
indtil forblommet frelst den sad
bag øienlaagets rosenblad.

Men i din vare, varme hud
slaar blodets himmelroser ud,
saa selv det lille blanke smil
forliser i forvirret rødt
og jeg kan se paa din profil,
at du er meget, meget stødt! — — —