Denne siden er korrekturlest
I.
Jeg staar som en af mine støtter,
en graa og balsameret Gud,
bag vindvets mørke hæng og gløtter
af spalten ud.
Bag draperier vaaren blaaned —
saa slap jeg atter hænget ned.
O, det er nart min anden maaned
i ensomhet!
Det er jo dag; men her i rummet
gjør maane-amplen altid kveld.
— — Jeg sidder atter sammenkrummet
paa kulsort feld,
til træt jeg synes at fornemme
bag statuen af Amon Ra
min skjæbnes lille pigestemme
— og svarer „Ja“, —
