Denne siden er korrekturlest
og tæt langs stien, som jeg tramper,
blir tændt en lav og lang allé
af fimrefnokkets Japanlamper
at jeg maa sé —
maa yndigst være god at komme
og skue deres egen skat:
En klorende vidunderdrage
i nordens nat.
En tornebusk i stas og silke
ved slutten af den grønne sti,
som fræser krum, med røde stilke
af raseri!
* * *
Men bagom straaler skogen samlet
i blekt og valent maaneskin,
og som jeg halvt i vemod famlet
mig længer ind
og bøied ømt tilside snaret,
saa fik jeg til min lykke skræmt
de sorte nætters katte-mare
som der laa gjemt — —
