Side:Olaf Bull - Nye digte.djvu/26

Denne siden er korrekturlest


Men vindene kaster sig rundt og flygter
sudende graadigt fra parkens trær,
ut, hvor den lange allé af lygter
bæver og blafrer i vaargrønt skjær —
bagenom busker i villa-haver
skinner det gustent i ruters speil —
renderne rasler, og vinden raver
nedover takenes nakne tegl —

Paa væggene danser der tynde tauger,
for vildvinen selv er jo raset ned,
og ligger i stinkende, visne hauger
henover havernes hvite bed.
To bachfisher lægger sit hjerte aabent
midt i en skumrende bronzegrind —
O, hvor den høie og kydske tale
præger sig yndigt i søndenvind — —