Denne siden er korrekturlest
Og under dens flammer i mystisk drøm
slæber sig slægternes dunkle strøm
med staver i krummede næver
og læber som brænder og bæver —
Karer og kvinder med barn i bælg
traar i de skumrende flammer —
Melken er kold i de spædes svælg,
brystet er sjunkent af jammer —
men bortover berget, hvor færden gaar
viker det hvite for vand og vaar —
skjælvende springer i kulden
kvinder og bom over mulden.
Skjælvende slæbes fra sten til sten
mangen en liden, som snubler
taus og taalmodig, paa skjæve ben
mellem de store og grubler.
Men just som den brusende hær naar op
øverst til skraaningens dunkle top,
sker det, at skarerne tumler
slagne tilbage, og mumler — —
