Denne siden er korrekturlest
Og saa, Merete, er vi atter ute
paa denne grønne perlesydde plæn —
da skjønner vi, at skogen var en pute,
som bare aapnes af en tryllegren —
Ja barn, nu staar vi begge-to bedrøvet
og famler ved vor hemmelige drøm!
Nu kan vi roligt stryke over løvet —
nu er det bare fattig silkesøm!
