Denne siden er godkjent
Saa tidlig maatte Baandet briste,
Saa tidligt sænktes Du i Jord;
Men Sörgekrandsen om din Kiste
Er ei dit Mindes sidste Spor;
Det rækker over Graven ud,
I Haab paa Gjensyn hist hos Gud.
Livsaligt Haab i Verdens Kvide,
For Sorgen bedste Helsebod!
Det letter Striden ud at stride
For dem, Du her saa brat forlod, —
For hende, som i Smerten gaar;
For Gubben, som ved Graven staar.
