den overmaade stor; thi denne kan nu omtrent anslaaes til at være noget over 50 geografiske □ Miil eller 21½ norsk Kvadratmiil.[1] Sætter man saa under samme Forhold som ovenfor, at der heraf bruges 1/5 eller 10 Kvadratmiil = 1,296,00 Maal Jord til Kornavl, saa vil det aarlig paa det Nærmeste give en Avling af 3¼ Million (eller 3,240,000) Tønder Korn, og Norge vil da med sit nuværende Folketal ikke alene rigeligt kunne brødføde sig, men endog have mod 2 Millioner Tønder Korn tilovers.
Hvor store disse Tal og den anførte Avling end kan synes, saa staar det dog neppe i noget Misforhold til Landets jorddyrkende Befolkning; thi i Irland har 1000 Mennesker frembragt ikke alene hvad de selv behøvede, men desuden Brødføde for 1300 Mennesker til, og i Skotland og Belgien har Tusinde foruden sit eget Behov endog avlet Brødføde for mellem 3 og 4000 Mennesker.
Dette er kun den mest øiensynlige Vinding i Kornavl af Myrdyrkningen, men det er utvivlsomt, at Vindingen vil være endnu større i flere Henseender, end de vi allerede have omtalt. Den større Arbeidsdygtighed som vil blive almindeligere i Bygderne ved mange og store Myrdyrkningsarbeider, de bedre Redskaber, Folket faar see og lærer at bruge, de passeligere og mere gjennemførte Brugsmaader, som det ved saadanne Leiligheder kommer til at kjende nærmere, Alt dette vil udbrede sig videre og videre, saae mere og mere Indgang, og saaledes have en uberegnelig Indflydelse paa Jordbruges Forbedring. Kan Driften ved Udtapning af Myrer og ved de Fordele, som flyde deraf, blot i det Hele blive saa meget bedre, at der aarlig avles 2 Fold mere end nu, saa giver dette ogsaa aarlig 1 Million Tønder Korn; thi Norges aarlige Udsæd er for Tiden omtrent ½ Million Tønder.
Kornavlingen er imidlertid hverken den vigtigste Fordeel af Myrdyrkning, eller det som i det Hele taget giver mest Vinding for vort Land. Fædrift i Forbindelse med en meget betydeligere Dyrkning af Fodervæxter og Engeland er udentvivl baade det mest nyttige og lønnende. Uagtet Fæavlen er i en langt uslere Tilstand end Agerbruget, giver den dog saaledes som den er, en aarlig Indtægt af 11 Millioner Species, medens Agerbruget, der er langt længer fremme, giver 8 Millioner. Dette viser tydeligt, at Fodervæxterne eller deres Afkastning ved Fædriften staar over den samlede Vinding af Kornarterne og Agerbruget. Omtrent Halvdelen af Norges Vidde ligger ovenfor Korngrændsen,[2] hvor der ikke kan være Spærgsmaal om andre Næringsveie end Skovbrug og Fædrift; thi skjønt Kornet ikke længer modnes, er dog Barskoven væxterlig flere hundrede
