Det viser sig af det man fik ud af denne Undersøgelse, at de bedste Midler til at blande Tørven med, for at gjøre den frugtbar, var føsrt: Tørvaske og Tørvkul, dernæst Træaske, enten alene eller i Forbindelse med ulæsket Kalk, og endelig kulsuur Kalk eller Murkalk, Mergel, Skjælsand eller Skjelmergel, enten alene eller i Forbindelse med Kogsalt.
Det, som i Almindelighed er vel bekjendt, at Tørvmoserne i oprindelig Tilstand ikke ere meget tjenlige for Væxten af saakaldte høiere Planter, blev bekræftet ved Professor Stöckhardts Undersægelser. Men det viste sig ogsaa, at Tørvjorden blot derved, at den blev udsat for Luftens Virkning, i det andet Aar af Havre gav en 5 ½ Gange saa stor Avling og af Erter endnu mere end i det første Aar. Derimod viste det sig, at Tørvjordens Evne til at bære Havre blev 6 til 8 Gange saa stor, ved Hjælp af de tre første Midler, nemlig Kalk, Mergel og Træaske, den steg til det 14 dobbvelte ved Tilsætning af Tørvkul, og ved Hjælp af Tørvaske blev den 24 Gange saa stor. Virkningen af den ulædskede og brændte Kalk viste sig langt stærkere i det andet end i det første Aar, og derfor bør Kalken lægges i en Dynge Flo om Flo med Tørvaffald eller Myrjord, og denne Blanding bør da først bruges til at strø paa Myren, efterat den har ligget et Aar, Af Kalk tages der i det Hele 5- 11 Procent eller Dele til 100 Dele Tørvrusk. Paa samme Maade er det ogsaa godt og rigtigt at bruge Tørvaske, hvis man har Overflod af denne.
Hvor der er større Tørvmyrer, er det naturligviis en let Sag at forskeffe sig Tørvaske og Tørvkul. Dette Gjødningsmiddel er der følgelig Overflødighed af i og ved de store Tørvemyrer, som især findes paa Vestlandet og nordenfjelds samt paa Øerne langs Norges hele Kyststækning. Paa disse Steder er der ogsaa i Almindelighed Rigdom paa Kalk, der paa nogle faa Steder findes som Marmor, men dette virker hurtigst og bedst, naar det brændes til Kalk, før det føres paa Myrjorden, eller som Skjelkalk, Skjelsand eller Skjelmergel. Denne findes i uudtømmelige Floer eller Leier i fjøren og længer op i Landet, ja det er ikke sjelden at selve Tørvmosernes Undergrund bestaar af drøie og ægtige Banker af den ypperligste Skjelkalk, saaledes at man kan føre den paa Myren fra Bunden af Veiterne, ja selv høit oppe i Landet, 3—400[1] Fod og endda høiere over den nuværende Havflade, findes der mægtige Kalkbanker af morknede eller forvittrede Skjel og Sneglehuse. Paa Tørvmyrerne gjør Skjelkalken den største Nytte, thi den har samme Virkning, som om man baade kalkede Myren og kjørte Sandgrus paa den. Paa stiv Leerjord bruges den ogsaa med Nytte for at gjøre Leret lettere og mere gjennemtrængeligt for Vandet.
- ↑ I det sydlige Norge, f. Ex. i Smaalenene, paa Næsodden, samt i Høland og flere Steder paa Rommerige, findes Skjelbanker til en Høide af 400 til 650 Fod over Havet.
