faaet 6 Afgrøder (2 af Korn og 4 af Græs), hvorfor man bør have samlet tilstrækkelig Gjødsel til Brakning i det 7de Aar.“
„For 2den Klasses Jord af 7de Afdeling har jeg tilraadet Følgende: Flaahakning til 1 Tommes Dyb i Jorden, 2de Pløininger efter Askens Spredning, og Havresæd den følgende Vaar. Havren skjæres grøn til Hø, hvorefter Marken lægges til Græs i 3 til 4 Aar eller længere, om Græsset giver nogenlunde god Afgrøde, og eet eller nogle Aar til Beite, om det forøvrigt falder saa til. Derefter følger Nyjordshavre og siden Brak eller Rodfrugter med saa megen Gjødsel, som man har kunnet samle fra de foregaaende Afgrøder. Efter Brakningen eller Rodfrugterne kommer Høst- eller Vaarsæd ligesom ved forrige Omløb. Ved denne Fremgangsmaade kan ogsaa mager Jord opdyrkes, uden anden Gjødning end den, som den selv frembringer.“
Ved Dyrkningen af Fjeldmyrer eller Heidmyrer maa man i Hovedsagen gaa frem paa samme Maade som ved Udveiting og Dyrkning af Myrer i Almindelighed, dog siger det sig selv, at man paa enhver mulig Maade bør søge at lette Arbeidet samt gjøre det simpelt og lidet bekosteligt, naar det forresten kan ske uden Skade for Øiemedet. Det er naturligviis ikke muligt i Forveien at bestemme den bedste Fremgangsmaade herved; thi den kan alene udfindes ved Prøvning og Forfaring. Imidlertid kan man her meddele følgende almindelige Regler:
- Der udvælges et Stykke god Myr paa Fjeldet eller Heiden, det vil sige, en som er nogenlunde fast og som bestaar af vel raadnet sort Myrjord, samt har godt Afløb for Vandet; er den overvoxet med Skov, eller den indeholder mange Stubber og megen Braate, er dette saa meget desto bedre. Derimod bør man ikke lægge Arbeide paa en Myr, som bestaar af Hvidmose eller som alene er dækket med Myrbust (Scirpus cæspitosus), eller som ikke har Fald nok for Vandet.
- Denne veites vel ud Aaret før man bryder den op, siden brændes den til passelig Tid, helst tidlig paa Sommeren, og ved Brændingen bruges der saameget Riis og Braate som muligt. Har man Tilgang paa saa megen Braate at
