Heid-Myrerne ere ikke sjelden omgivne af tæt Skov, der ofte er af meget ringe Værdi, fordi der ikke gives brøtningsføre Elve, og fordi Marken i det Hele er saa utilgjængelig, at Tømmeret ikke kan føres bort derfra. Hvis Heid-Myrerne bleve opdyrkede, saa kunde man idetmindste nytte en Deel af den Skov, som stødte til dem, ved at føre den ud paa Markene og brænde den til Aske, thi denne vilde i høi Grad øge Myrjordens Frugtbarhed, men det siger sig selv, at man kun griber til dette Middel, naar Skoven ikke kan nyttes paa nogen anden Maade og endda bør man være varsom med at snaudhugge Skoven; thi under mange Omstændigheder kan Skoven, ved at give Marken Ly og Værn mod kold Sno og Veidrag, hjælpe mere paa Frugtbarheden, medens den staar der, end om man hugger den ned og brænder den til Aske og slipper Vasrøg og de kolde Fjeldvinde løse over den Mark, som skal dyrkes.
Ved Sætrene kan der samles megen Gjødsel, som under de almindelige Forhold oftest ikke kommer til nogen synderlig Nytte der; men hvis Heid-Myrerne bleve dyrkede skulde Sætergjødselen komme vel tilpas ved Overgjødsling paa Græsmarkerne.
Hvis en større Deel af Heid-Myrerne bleve omgjorte til rigt Græsland, da vilde det være gavnligt og nyttigt, at mna byggede Fjøs i Nærheden af Myrerne, saaledes at man i nogen Tid kunde staldfodre Kvæget tilfjelds. Ved saaledes at give Foderet op paa Stedet, sparede man endeel af den besværlige Hjemførsel og fik mere Gjødsel samlet paa Stedet til Overgjødning paa Græsmarken.
