til at bedre paa dem eller skaffe dem bort, bør man dog enten besaa dem eller plante dem til med Sættekviste og Sætstænger af Piil og Svartor, som rimeligviis ville trives godt.
Ofte ere Pilearterne de eneste og de mest passelige som man kan begynde med paa saadan Mark. Almindelig pleier man foretrække at plante eller sætte Sætstænger paa saadanne Myrer, der ikke have noget Fald; men hvor der skal saaes paa dem, tager man, idetmindste Sommeren i Forveien, op Græstørver, der holde en halv Alen til en Alen i Firkant, og lægger dem omvendt med Græsset ned i en Afstand af 5 Kvarteer til 2 Alen fra hverandre. Det næste eller det andet Aar er Jorden i disse Tørvstykker bleven mildere, formedelst Virkningerne af Frost og Tø, af Veir og Vind, og da kan man saa Træfrø paa dem og rage det ned. Herved komme Smaaplanterne følgelig ikke til at staa saa raat, og naar Væden ikke er større, end at de kunne trives og voxe i den første Tid, saa bliver Stedet de staa paa siden bedre og bedre, da Marken efterhaanden hæver sig ved Affald af Løv og Smaakviste, og denne Fremgangsmaade vil saaledes virke til, at hele Myren efterhaanden bliver høiere og mere skikket til at bære Træslag, der ere bedre og nyttigere. En lignende Fremgangsmaade, der findes nærmere omtalt i "Folkevennen“ (1854), Tredie Aargangs Sjette Hefte, Side 300, har man ogsaa med meget Held brugt ved Plantning eller Udsætning af Smaaplanter; men man har da ladet Tørvstykkerne ligge saa længe til Græsset er raadnet, hvilket dog ikke synes at være nødvendigt.
Fig. 32.
Græstørv-Hakke.
Græstørvstykkerne hugges op med en egen Flaahakke eller Græstørvhakke, Fig. 32, ved hvilken man let kan ophugge og optage Græstørver, der altid blive lige store. Disse lægges op til Plantning, saaledes som Fig. 33 viser.
