Side:Om Myrdyrkning.djvu/118

Denne siden er korrekturlest
92
Skovdyrkning paa Myr.


Fig. 33.

Omvendte Græstørver.

Medens Plantning synes at være den tjenligste Fremgangsmaade ved Skovdyrkning paa Moser og Myrer, synes især den saakaldte Tueplantning at være mest skikket hertil, naar Marken ligger saaledes til og er saaledes, at man overhoved kan tænke paa at udføre noget saadant Foretagende; denne bestaar deri, at man uden videre sætter Renningen eller Ungtræet med dets Rødder paa Lyngen eller Ugræsset, paa Myren eller paa Mosen, bedækker dem med Madjord eller med en Blanding af Jord og Græstørvaske, Tørvaske eller Træaske og dækker den lille Tue, som dannes herved, med omvendt Græstørv. Naar Græstørven og Ugræsset begynder at raadne inde i disse Smaatuer, gaar der et Slags svag Brand i dem, hvorved det bliver varmt og fugtigt inde i Tuerne, hvilket giver de smaa Planter en rask og kraftig Væxt, og selv under den stærkeste Sommerhede holder det sig, idetmindste saalænge som man mærker at der falder Nattedug, af forskjellige Aarsager ogsaa fugtigt inde i Plante-Tuerne, hvorfor saagodtsom intet af den Næring, som ligger under Græstørvdækket, gaar tabt for Væxterne. Naar Rødderne siden begynde at udbrede sig, udenfor Haugen, holde de sig fornemmelig i den øverste Jordflo, som ofte er den, der indeholder mest Næring, og som det er lettest at holde fri for skadelige Syrer og overflødig Væde.

En saadan Tue med en Plante i, der er sat 2 Aars tidligere, seer, naar man skjærer Tuen tversigjennem, saaledes ud som det er tegnet Fig. 34, kun er det Hele i Naturen 12 Gange større end Tegningen. Alle de følgende Tegninger af Tue-Planter ere ogsaa tegnede i en Tolvtedeel af den virkelige Størrelse. Bogstaverne a-b vise overalt Tuens Bredde ligeledes i en Tolvtedeel af dens virkelige Størrelse.