eller 7 til 8 Kjærrelæs paa hvert Sted, hvor der skal plantes.
Bredtindet Jordhakke.
Siden brænder man i en Fordybning paa Haugen alle Levninger af Græstørven med Lyng, Rødden og Buske til Aske, og blander dette vel sammen med hele Jordhaugen, som klappes til i Form af et Tag med tvær eller afskaaret Mønsaas. Hvis Jorden indeholder meget Leer, begynder man at brænde Græstørv strax, naar man har faaet de to første Floer, nemlig en Flo Jord og en Flo udbanket Græstørvjord. En rask og dygtig Arbeidsman kan gjøre en saadan Dynge med Plantejord paa 60 til 100 Kubikfod istand paa en Dag, og den vil omtrent være tilstrækkelig til 600 Planter; dog retter dette sig naturligviis efter Planternes Størrelse og Røddernes Vidde eller Udbredning samt Jordbundens Tilstand og Plantedække.
Plantningen foretages om Vaaren, da Jorden bæres frem i
Kurve og slaaes ud over Snoren, hvormed Planteraden er
mærket. Smaatræernes Rødder sættes lige i Lyngen eller Ugræsset,
uden at man strør Jord under, og man søger derhos at
lade dem faa sin naturlige Stilling, uden at strække dem og uden
at bøje dem. Derpaa rystes eller sopes Jorden op over
Rødderne, men den maa ikke trykkes eller klappes til
— dette gjør kun Ugavn og Skade paa Trivselen —; thi
Tyngden af den Græstørv, som lægges ovenpaa, og hvormed Tuen
dækkes til, er tilstrækkelig baade til at trykke Jordtuen sammen
og til at holde Planten fast i dens Stilling. Med
Græstørvdækket, som lægges ovenpaa, har man havt en dobbelt Hensigt,
nemlig: at holde Luften fra at trænge formeget ind i den løse Jord
i Tuen, samt paa samme Tid saameget som muligt at hindre