Raaske eller de fugtige Dunster, som ere inde i den, fra at trænge ud og tillige at faa dem til at slaa ned igjen i Draaber eller i flydende Tilstand, formedelst Afkjølingen udenfra. Jo bedre Tuen dækkes til, desto bedre lykkes dette; derfor tager man ogsaa gjerne den tykkeste og tætteste Græstørv man kan faa, men hvis det er vanskelig at skaffe saadan frem, kan man ogsaa lade sig nøie med Lyngtørv, og paa Myrer og Moser kan man tage Mosetørv, vende den om og dække den med en Flo raa Jord samt lægge flade Sten paa. Tørven til Tue-Dækkerne skjæres eller ringes bedst ud, som to halvmaaneformige Stykker. Ved PLantning af fleeraarige Træplanter, maa der naturligviis tages flere Tørvstykker. Men enten man bruger mange eller faa, maa de passe eller slutte vel til Jorden samt omkring den unge Træ-Plante, og for at fremme Raadningen af Ugræsset maa de ogsaa i sig selv være saa tætte, at de nogenlunde holde Luften ude, samt saa tunge, at de i Forening med Jorden i Tuen trykke Ugræsset ned. At Græstørven vendes, saa at Roden kommer ud og Græsset ind, er alt før sagt. Hvis Jorden er saaledes skikket, tager man Græstørven bedst og bekvemmest op ved Hjælp af Græstørvhakken Fig. 32, eller ogsaa med den, som her er tegnet Fig. 43.
Flaa-Hakke.
Paa smaa Mosemyrer eller Skovmoser, hvor Bredderne ikke ere langt borte, og hvor man altsaa temmelig let kan faa den nødvendige Jord og Græstørv, kan saadanne Plantningsmaader
