eller Mose-Jord, hvoraf den bestaar, ikke skal gjennemstrømmes af Luften og blive reent udtørket. Naar man ikke har god Græstørv eller noget andet, saa tager man Mosetørv, som ogsaa trykkes fast til Tuen; denne voxer snart fast og hindrer baade Regnet i at flomme Myrjorden bort og Solen i at udtørre Haugen under langvarig Tørke.
Skal man kunne regne paa et heldigt Udfald af Plantning paa Myr eller Mose, maa man jevnlig efterse Veiterne og renske dem op; thi hvor Vandet bliver staaende, bliver Jordbunden maaske endda ringere end før, fordi Luftdraget er mere hindret fra at strømme frit henover Jorden, naar Smaatræerne ere noget tilvoxne. Hvis en saadan Standsning eller Tilstand skulde indtræde igjen, vil ogsaa Træerne blive vantrevne og kues i Væxten, saaledes som man seer dem paa Myrerne og Moserne i deres oprindelige Lag og Skik.
Hvad kostningen af denne Plantningsmaade angaar, da er den vistnok, idetmindste i enkelte Tilfælde, noget større end ved flere andre, men dette vindes fuldkommen igjen derved at den er sikkrere, og man vinder desuden flere Aars Tilvæxt ved den; thi de Træplanter der sættes i Tuer, vedblive at voxe uden Standsning eller Ophold, medens Planter der sættes paa andre Maader, ofte sture eller gjøre en Stilstand i 2-3 Aar. Den større Udgift for Tue-Plantningen er i sig selv ubetydelig; thi den ugjør ikke mere end lidt over en Skilling. (4 Pfenning eller 1 1/15 Skilling for en Skok eller 60 Planter, og naar der tages tilbørligt Hensyn til de nævnte Omstændigheder og fornemmelig til den, at Plantningen er saa meget bedre og slaar saa vel til, kan man næsten regne den for ingen. Tue-Plantningen er nemlig lykkedes saa vel, at der paa 4 Aar i 30,000 Skok eller henved 2 Millioner Tuer, kun udkrævedes 374 Skok Planter til Udbedring.
Det siger sig imidlertid selv, at hverken denne eller nogen anden Plantningsmaade kan roses eller anføres, som den der, under alle Omstændigheder og paa alle Steder, er den rette og rigtige. Dette maa komme an paa Jordbund, Lænde, Veirlag, hvorledes de omliggende Egne ere skikkede og meget mere; men til at frembringe Skov paa Blødlænde og Mosegrund synes denne, den saakaldte Manteuffelske Tue-Plantning, at være en af de bedste Fremgangsmaader
Træer og Skove ere ypperlige Midler til at værge Landet og den dyrkede Mark mod Vindenes og Stormenes Skaphed og skadelige Magt. Det dyrkede Land, som ligger i Ly af Skoven, bliver derfor frugtbarere, og der trives ofte Væxter og Frugter, som ellers ikke skulde have Fremgang. Det er saaledes
