mange Steder her i Landet, hvor Jorden ikke kunde bære Korn, hvis den ikke havde Ly af Skoven. Ude ved Havet og oppe paa Fjeldene er dette tydeligt, men Skoven viser ogsaa i det Indre af Landet en velgjørende Indflydelse paa Frugtbarheden og Menneskenes Trivsel og Velbefindende[1]. De store aabne Myrvidder, som paa saa mangfoldige Steder findes i Norges Kystegne, f. Ex. paa de store Øer i Bergens Stift, i Trondhjems Stift, samt paa Jædderen o. fl. Steder, trænge følgelig til at blive forsynede med Skovbræmme eller Lybælter, førend man kan tænke paa at de skulde bære Korn eller give en rigere Foderhøst. Frembringelsen af Skov paa Moserne vil imidlertid ikke alene hjælpe paa Frugtbarheden ved at give Markerne Ly, men ogsaa forbedre Mosegrunden ved at holde den aaben for Luften, dels fordi Træernes Rødder overalt trænge ned i Jorden, dels fordi Rødderne løsne Jordbunden omkring sig, naar de bevæges eller rystes af Vinden. Saaledes kan uftrugtbare Tørv- og Mosemyrer igjen komme til at blive frugtbar Jordbund. Foruden Ly for Agerdyrkningen og en mere grødefør Jordbund, giver Skovdyrkningen paa Mosemyrerne naturligviis ogsaa en god Indtægt af det Træ, som de saaledes komme til at bære, og som netop i mange af disse Egne baade er en sjelden og kostbar Vare.
- ↑ Se mere om dette i Asbjørnsens Skovbog S. 112-120.