Side:Om Myrdyrkning.djvu/131

Denne siden er ikke korrekturlest


Myrjorden eller Tørvjorden har man endnu billigere; thi Optagning og Førsel er den eneste Kostning det volder at bruge den. Men der er, som vi have seet, en stor Forskjel paa Mosernes og Myrernes Egenskaber og Bekvemhed for Dyrkning, og der udkræves eftersom Myrjorden er sammensat og skikket, eftersom den er mere og mindre raadnet, en kortere eller længre Tid efter Udveitingen, inden den ved den regelmæssige Raadnings Fremgang, kan blive en passelig Jordbund for Korn eller andre dyrkede Væxter, Lavlandets og Slettebygdernes Tørvmoser bestaa eller ere som oftest dannede af Storrarter; de raadne snart, blive dyrkningsføre og gaa over til Tørv eller Muld, der med megen Vinding kan bruges til Gjødsel. Mange af Skovbygdernes Mosemyrer bestaa derimod især af Hvidmose og af Trælevninger, der indehold Harpix eller harpixagtige Dele, saasom forskjellige Slags Bark og Næver; i disse gaar Raadningen langsomt, og der behøves ofte flere Aar efter Udveitingen, før man kan tænke paa at dyrke dem eller gjøre sig Nytte af den Jord, som de indehold, til at opfange Gjødningsmidlernes flygtige og frugtbare Dele, til Blandingsgjødsel eller til at kjøres lige ud paa Ageren.

Den Tørv, der skal nyttes til saadant Brug lægges op i mindre Dynger, og maa ikke tørkes for stærkt; tgi saa længe som den er fugtig, trækker den til sig Suurstof af Luften, og dette gjør, at dne lettere raadnes og løses op. Den Forandring i Tørven eller Myrjorden, at den begynder at gaa over til Madjord, mærker man paa det, at bedre Væxter efterhaanden drive Moserne bort og tiltage i Frodighet. I denne Tilstand er Myrjorden vel skikket til at optage og holde paa de flygtige og frugtbare Dele eller Luftarter, som udvikles af Dyrelevninger, der holde paa at raadne. Den saakaldte flygtige, kulsure Ammoniak trænger ind i de Smaapiber (Porer), som findes i den løse Tørvjord, og forbinder sig med dens frie Syrer til Salte, som ere gavnlige til at fremme Plantevæxten. Naar man derfor samler Gjødselvand og Land i Grave eller Damme, og Tid efter anden pumper det op over Myrdynger, der holde paa at raadne, og som i Forveien er oplagt tæt ved Stald eller Fjøs, saa faar man et Gjødningsmiddel, som ikke alene bliver rigeligt i Mængde, men som ogsaa baade er varigt og kraftigt i sine Virkninger. Det Øverste af disse Myrjordsdynger bør være lidt huult, for at Gjødselvandet og Landet kan blive staaende der en Stundt og efterhaanden sige ned gjennem dem; for at det fuldkomment skal gjennemstrømme og gjennemtrænge Myrjorden, kan man støde nogle Huller i den med en Stør. Naar man saaledes har øst eller pumpet Landet over to eller flere Gange, bør Dyngerne spades om. En saadan Grop, Dam eller Brønd, som ovenfor er omtalt, til at samle Land og Gjødselvand i, bør lægges i det ene Hjørne af Gjødseldyngen eller Gjødselpladsen.