For 10 Kjør bør den være 2 Alen dyb, 5 Alen lang og 5 Alen bred; indvendig bør den mures eller tømres, saa at dem bliver vandtæt, og derfor bør man ogsaa, saavel mellem Steenmuren eller Tømmerveggen og Jorden som i Bunden, lægge et Lag af Blaaleer, der stampes fast til. Man kan ogsaa til dette Brug grave ned nogle store gamle Kar, Tønder eller andre rummelige Skrabkjørrel. Denne Grop eller Dam fyldes med Myrjord, og Landet ledes fra det fuldkommen tætte Fjøsgulv og fra Gjødselrenderne derhen gjennem en lukket, vandtæt Rende. Regn og Undervand bør naturligviis holdes aldeles borte. Den Myrjord man bruger bør nu være vel tør; thi da bliver den baade let at kjøre frem og optager overmaade meget Land og gjødselvand i sig samt bevarer deres flygtige Dele, som ere saa gavnlige for Hævdingen. Ved Regnveir om Sommeren bør man derfor passe paa, at dække Myrjorddyngerne eller Mulddyngerne til, for at man kan holde dem tørre til de skal kjøres hjem. En mere fuldstændig Afhandling om dette, som er nyttig at læse, staar i "Beretning om Akershuus Amts Landhuusholdningsselskabs Tilstand og Virksomhed i Aaret 1854 tilligemed nogle landøkonomiske Afhandlinger“, Pag. 93 fgg. Myrjord kan ogsaa med stor Nytte bruges til daglig Strøelse i Fjøs og Stald; dette er især gavnligt, naar Grebningerne eller Skarntiljerne ere 8-12 Tommer dybe; thi Reenligheden fremmes derved og Luften bliver fri for Møglugt. 50 Skaalpund eller een Kubikfod tør Myrjord, hvoraf der omtrent gaar 13 paa et Kjærrelæs, vil være fuldkommen nok til at indfuge alt Flydende efter en Ko af almindelig Størrelse, om Dagen.
Det er utroligt, hvormegen Frugtbarhed og Velfærd der ødes bort, formedelst den klene og ligegyldige Maade, hvorpaa man omgaaes med Gjødselen. Paa de fleste Steder er der ikke andet end en Luge paa Fjøsvæggen, hvorigjennem Møgen kastes ud paa fri Mark. Baade Land og Gjødselvand rinder bort; Dyngen bliver muggen og brænder, samt udvidskes og vadskes ud af Regn og Snevand. Dette er den sletteste Fremgangsmaade; men Mange holde paa den af gammel Vane, Ligegyldighed, Dovenskab og Ukyndighed. — Det skjønnes let, at det er ufornuftigt og uforsvarligt at øde bort Grøde, Penge og Arbeide til ingen Nytte; men der er Mange, som ikke agte stort paa, at de nødvendige
