men naar der sættes Kalk til Leer eller anden Jord, som indeholder saadanne Dele, gjør Kalken dem opløselige og sætter dem i en saadan Skik, at ogsaa disse blive tjenlige til Næring og kunne optages af Væxterne. Kalken udbretter saaledes omtrent noget Lignende som brændt eller røstet Leer, og der er en stor Lighed mellem Kalkens Virkninger paa Jorden og Brakningens, eller af at den lægges til Træde eller Hvileland, som det kaldes. Det er imidlertid ikke nok med, at Kalken saaledes vækker de Kræfter, der ere bundne eller som slumre i Jorden til Liv, Virksomhed og Gavn for Væxterne, men den bevirker ogsaa, at saavel uorganiske som organiske Dele i Jorden, der ere skadelige eller kuende for Plantevæxten, omgjøres til nærende og nyttige eller i det mindste blive uskadelige.
Saaledes er det Jern, som hyppig findes i Jorden i opløselig Tilstand, ofte skadeligt for Planterne; men naar der sættes Kalk til saadan Jord, eller den brakkes eller trædes et Aars Tid, saa bliver dette Jern uopløseligt, og er ikke mere skadeligt for Væxterne, men kan endog blive gavnligt, da det under visse Omstændigheder i sin forandrede Skik kan virke som en Syre og hjælpe til at binde den frugtbargjørende, flygtige, frie Ammoniak.
Ovenfor er det sagt, at saadanne organiske Dele eller Plantelevninger, der ere skadelige for Væxternes Trivsel, ogsaa kunne gjøres uskadelige ved ulædsket Kalk.
De Syrer, der dannes af Plantedele i Myrer, Moser og sidlændt Jord, og som ofte findes i raa Myr- og Tørvjord, gjøre denne næsten uopløselig, saalænge Væden er i den; de ere derfor — som det paa flere Steder i dette Skrift er sagt — saa skadelige og ugunstige for Plantevæxten, at de ofte hæmme og hindre den aldeles. Men naar disse Syrer komme i Berørelse med Kalk, bindes de ved denne og kunne ikke gjøre nogen Skade, saalænge der er en Kalksmule igjen. Under denne Tilstand blive de nemlig opløselige, og den Jord, som indeholder dem, forandres da let til frugtbar Muld. Naar derfor Kalk i passelig Mængde blandes med tør Myrjord, undergaar denne en saadan Forandring, at den fra suur Muld bliver til Humus eller mild Muld, der i høi Grad fremmer Væxterlighed og Frugtbarhed.
I den største Mængde kan Myrjorden bruges paa den Maade, at den kjøres ud og bredes lige paa Marken. Saaledes kan den bruges med stor Nytte baade paa Leerjord og Sandjord; derimod er den mindre nødvendig paa rig Muldjord. Sandjorden
