Myren, som man fylder med store Stene, og i disse Brønde lader man hovedveiterne krydse eller gaa tvært over hverandre; Brøndene gives en større eller mindre Dybde, eftersom Tapningen skal gaa fortere eller sagtere. Har man Anledning til at bruge et Jordbor, maa man prøve med dette, før man begynder at grave; thi det hender ikke sjelden, at der i Grunsfloen under Leret eller Auren løber Kilder eller underjordiske Vandaarer, som trænge op og forøge den Vandmasse, der allerede er tilstede, istedetfor at denne skulde afledes derigjennem. Som bekjendt, er det især Leerjorden, som holder Vandet tilbage, saa at det vanskeligt eller endog aldeles ikke kan komme igjennem dette Slags Jordbund; heraf vil man skjønne, at Vandet følger eller bliver staaende ovenpaa de Leerfloer, som findes i Jorden, der dannes saaledes paa disse fleresteds større eller mindre Vandsamlinger, som, naar de blive staaende der, ere den første Oprindelse til Myrer, Moser og Sølemarker eller Blødlænde. Naar disse Leerfloer have et vandfladt eller svagt heldende Leie, rinder Vandet bort af dem, hvis det ikke mangler Udløb eller Afsig, men de vise sig ligesaa ofte ved Jordskorpen, sænke sig derpaa ned til visse Dybder og kommer op igjen længere bort, saaledes som man kan see paa Fig. 1 ved A.
Fig. 1. Tvœrslaar af en udveitet Myr.
Naar Leerfloerne ligge saaledes som paa Figuren, danne de, som man siger, et Bækken, en Skaal, eller Dokker og Hulninger, hvori der samles en stor Mængde Vand, som ved al Slags Nedburd rinder ned over Bakkerne og samler sig i Dokken; men dette Vand mangler Udløb, og naar der faar samlet sig meget af det paa Bunden af Kjedlen eller Skaalen, saa trykker det sig gjennem de øvre Jord-
