floer, til disse blive gjennemtrængte heraf, og viser sig endelig i Lyset; kan det nu heller ikke ved Jordskorpen finde noget Afløb eller lavere Sted, som det kan flyde udover, saa dannes der en fuldkommen Myr, hvis staaende Vand kun minker derved, at endel af Vandet dunster eller damper bort i Luften. Har man undersøgt Plantevæxten paa en saadan Myr, og man er kommen til Vished om, at den bør dyrkes, eller at Vandet bør afledes, for at forbedre Skovens Væxterlighed, forat formindske den Kulde og Frostnæmhed Myren foraarsager, eller forat tilintetgjøre de skadelige Opstig og Gusser den udsender, eller af alle eller flere af disse Grunde, saa gaar man frem paa den Maade, som nu skal beskrives.
Fig. 2. Grundrits af Fig. 1.
Det er allerede sagt, at Myren er omgivet av Bakker eller Høider, som det vilde være umuligt eller altfor bekosteligt at grave et Udløb igjennem. Naar Fig. 2 er Planen af Fig. 1, fremstilles derpaa en Myr, der ligger ligesom i et Fad eller i en skaalformig Fordybning, saa maa man først se at komme efter, om den har Heldning til nogen Kant. Paa denne Myr vil man finde, at det laveste Sted er midt i den. Nu optages der, ligesom ved den almindelige Afgrøftning, flere Tapningsveiter eller Afledningsrender B B B, der ere brede og dybe nok til at lede Grundvandet bort. En hovedgrøft af lignende eller maaskee endog lidt større Dybde optages efter Længden av Myren.
Lodret Tværskaar af en Tørkveit.
Almindelig maa Siderne af disse Grøfter have en stærk Heldning eller Skraaning, som man kan se Fig. 3. Den øverste Aabning eller Bredde, bør nemlig mindst
