Side:Om Myrdyrkning.djvu/40

Myrer der have fast Bund, bør Hovedveiten, eller den første Grøft som optages, være tilstrækkelig stor til at kunne modtage og bortføre hele den Vandmængde, som kommer fra de øvrige Grøfter. Den bør, som ovenfor er omtalt, derfor mindst være 2 Alen dyb, 1 Alen bred i Bunden og 3 — 4 Alen bred oventil. Men medens denne Dybde af Hovedgrøften kan være tilstrækkelig paa Myrer, der have en fast Bund, især dersom man siden tænker fornemmelig at dyrke Græs paa Myren, hvilket efter gammel Erfaring trives bedst paa Jord, som er noget fugtig, saa er dette ikke tilstrækkelig paa Mosemyrer; tgi i disse, eller Myrer som ere stærkt mosegroede, og som have en tykkere Bedækning af uraadnede Plander, der maa Faldet være høiere eller Grøfterne dybere; saadanne Myrer synke nemlig stærkere sammen, og da desuden Græsset paa Moser af mindre god Skapnad ikke altid slaar rigtig til de første Aaringer, saa udsætter man sig let for Tab om man tager Veiterne for grunde. Derfor er det ikke tilraadeligt, at tage paa at dyrke en Mose, hvor man ikke i det minste kan faa et Fald af 3 Alen; thi som anført synker Mosen under fortsat Behandling sammen, saaledes at Faldet sjelden bliver for stort, inden den kommer i brugbar Stand, Naar man saaledes ved en Hovedveit eller Afløbsgrøft har forberedet Vandets Udtapning, pleier man almindelig gjennemskjære den Deel af Myren, som skal dyrkes, med tvende Grøfter, der krydse hverandre paa Midten af denne Vidde. Paa denne Maade har man troet, at man bedst kunde aflede Vandet fra alle Dele og Kanter af den Mark, som skal dyrkes. Men Formaalet opnaaes ikke ved denne Fremgangsmaade; thi al den Væde eller det Overvand, som flyder ned fra de omkringliggende Høider, maa nemlig først trænge igjennem Jorden før det kan komme til de optagne Veiter, og Marken bliver derfor fremdeles ved at være vandsyg. Dette afhjælpes ved rundt omkring, i Skjellet mellem Myren og den faste Mark, at optage en Landveit eller Landgrøft der har tilstrækkelig Dybde, til at modtage og aflede alt Overvand fra den omliggende Jord, saa at det ikke kan trænge