Side:Om Myrdyrkning.djvu/48

Denne siden er korrekturlest
22
Om Markens Tilstand.

kan derfor ikke engang voxe Græs paa den; det eneste som voxer og trives her er Mosarter. og derfor er det naturligviis man giver dem Navn af Moser eller Mosemyrer. Imidlertid finder man almindelig, et Stykke under den uforandrede Mose, en Flo af Torvjord, som er mere raadnet; denne er det, som paa mange Steder bruges til Brændsel. De fleste Steder i Christiania Stift bruges Torv ikke til Brændsel, og ei heller kjender man Brændetørven af Navn; thi den mere eller mindre raadnede Mose eller Mosejord, hvoraf den bestaaer, kalder man almindelig Myrjord eller i blødere Tilstand Gjørme. Et af de faa Steder her i Stiftet, hvor man har indført en ordentlig Tørveskjæring og Nytning af Brændetørven, er paa Brunlaug ved Laurvig.

Hvorvidt en Myrdyrkning skal lykkes kommer for en stor Deel an paa, om denne Flo af Myrjord ligger saa nær ved Myrskorpen eller Overfladen, at man kan komme til den eller ikke. Paa egentlig Myrmark og Græsmyr pleier Dyrkningen almindelig lykkes bedst, fordi Torvjorden der allerede er raadnet og gaaet over til Muld nærved Jordskorpen, og det bliver heller ikke saa kostbart at dyrke saadan Mark, fordi den øverste Flo, som skal skaffes bort, ikke er meget tyk. Paa Mosemyrer, hvor den øverste Flo, som ikke kan bruges, er tykkere eller har større Drøide, bliver derfor Dyrkningsudgifterne større. Heraf sees det altsaa, at der altid er Grund til først og fremmest at vælge rigtige Myrer eller Myrmarker til Opdyrkning; men det er alt foran sagt, at en græsdækket Myr, selv i sin naturlige Tilstand, ikke giver saa liden Binding, og derfor kan det ofte være bedre at beholde den som naturlig Eng, end at lægge Arbeidsomkostning paa den. Moserne ere derimod i sit naturlige Lag og oprindelige Tilstand til liden Gavn og Nytte; og det bliver derfor altid en Fordeel, om de med en rimelig Kostning kunne gjøres dyrkningsføre. Men man bør alligevel see sig for og tænke sig lidt om, førend man begynder paa et saadant Arbeide. Ellers kunde det let hende, at man kastede bort Pengesummer, som ikke kunne vindes igjen i flere Menneskealdere.