Side:Om Myrdyrkning.djvu/49

Denne siden er korrekturlest
23
Foregaaende Undersøgning af Marken.

Det mangler ikke Exempler paa, at saadant er hændt, og det er derfor meget vigtigt i Forveien, før man tager fat paa Dyrkningen, at kunne skjønne eller dømme om hvad Myren duer til, og hvilket Udbytte eller hvilken Vinding man kan gjøre Regning paa.

Man pleier til den Ende ogsaa foreslaa at gjøre Forsøg med at bore med Jordboret, forat komme efter hvor dybt den raadnede Myrjord eller Gjørme ligger. I de fleste Tilfælde vil man herved kunne skaffe sig nogen Veiledning; der gives imidlertid endnu en langt simplere Fremgangsmaade, men som desuagtet er sikrere, til at komme efter om Marken duer til at dyrkes eller ikke. Man behøver nemlig kun, at lagge Mærke til de Væxter, som den bærer i sin naturlige Tilstand. I denne Henseende have vi megen Hjælp af Træarterne. Trives f. Ex. Oreskoven godt paa Myren, saa behøver man aldrig at betænke sig noget Øieblik paa Markens Opdyrkning; thi hvis Vandet kan tappes ud, og Myren forresten bliver ret medfaret, kan man være sikker paa at faa god Høst baade af Græs og Korn. Saadan Mark pleier altid at betale Dyrkningsomkostningerne inden kort Tid[1]. Granskov udmærker ogsaa en god Jordbund, og det samme pleier fordetmeste være Tilfældet med Pilearter Selje og Vidiebusker (Salices). Disse sidstnævnte Træer og Buskarter findes dog almindelig ikke alene, men i Samlag med Or, Birk eller Fure. Jo mere Or der findes, desto bedre er det; derimod er Birken ikke at lide paa; thi den regner det ikke saa nøie med Jordbunden, og trives ofte paa Mark, hvor Korn og Græs ikke komme sig. Det samme er Tilfældet med Furen, som lader sig nøie med endnu skrinnere Jord end Birken. Der hvor Furen voxer, uden Blanding med andre Træarter, er det sjelden hendt at nogen Dyrkning er lykkedes. Marken bestaaer der sædvanlig af Rødgjørme eller Røddynd som ikke er andet end halvraaddent Mose (Rosentørv), og denne er almindelig kjendt for sin Ufrugtbarhed. Den bedste Nytte man kan gjøre, og det bedste

  1. Egentlig er det Sørtoren (Alnus glutinosa), som udmærker god Jord; Hvidor eller Graaor (Alnus incana) voxer paa skrinnere Mark.