Side:Om Myrdyrkning.djvu/6

Denne siden er korrekturlest
VI
 

Art, der kunne anføres som Beviser for dette, vil man her nævne den storartede Udtørring og Myrdyrkning i den nordlige Del af Kanton Glarus i Schweiz. Her vandt man ved at sænke Floden Linth og gjøre dens Løb regelret, for Agerbruget en uhyre Jordflade, som før ikke var andet end en Sump og Sølemark, der udbredte forgiftige og sortefulde Dunster (Miasmer). Paa Mosemyrer, som vare dyrkede i Kongeriget Hannover, boede der i 1840 over 14,000 Mennesker. Den Deel af Nordtydskland, som grændser mod Nordsøen, indeslutter nogle af de største Torvmyrsstrækninger, som man med Held har begyndt at opdyrke i det nordlige Europa; alene i Østfriesland og den Deel, der tilhøre Bremen, findes der nu en Folkemængde af 31,000 Mennesker paa en Vidde, som for ikke mange Aar siden var ubeboet, og som tildeels blev anseet for ubeboelig. I England vare Grevskaberne Lincoln og Cambridge tidligere ikke andet end store Blødmyrer, der tildeels vare bedækkede med Saltvand, ligesom de hollandske Polders, som ligge overfor paa den anden Side af Kanalen; nutildags regnes især det første blandt de Egne i England der giver den største og rigeste Afgrøde. Store Myrdyrkninger er ogsaa foretagne paa Donaumosen i Bayern, — i Holland, Irland, Skotland, Preussen og Rusland, og der er i det Hele taget i de senere Tider lagt overordentligt Arbeide og mange Penge i saadanne Værker. Men Udfaldet af disse Foretagender har ikke altid været saaledes, at dette og Vindingen har svaret til det Haab, man har gjort sig, og til den Møie og det Arbeide, som man har sat paa saadanne Foretagender. Ved de Forsøg, man har gjort, er imidlertid vor Erfaring og Indsigt bleven rigere, saaledes at man nu med større Tryghed kan tage fat paa at dyrke Mosemyrer og anden vandsyg Mark; thi man kan nu med temmelig Vished iforveien skjønne Udfaldet. Vore Forgjængere have betalt Lærepenge, der ofte have været drøie nok, og vi staae i Gjæld til dem for det vi have lært, saavel ved deres heldige som ved deres uheldige og mislykkede Arbeider og Forsøg.

Disse maa og bør man da søge at drage al den Nytte af, som man kan, naar man har Leilighed til at blive bekjendt med dem, enten det nu er ved Bøger eller Reiser eller mundtlig Lærdom; thi den Mand, der ikke bryder sig om de Erfaringer, Verden har gjort, og den Skat af Kundskab, som hans Forgjængere have samlet i hans Bedrift, er lig en Arving, som graver sin Arvelod ned i Jorden, eller lader den blive liggende paa Kistebunden, istedenfor at gjøre den frugtbar til eget og Andres Gavn.

Vort Land er i mangfoldige Henseender et nyt Land, hvor der behøves baade Forraad af Indsigt og Kundskab, af Penge og Arbeide, og det heder her i Sandhed hverken at nedgrave den ene eller den anden af disse Kapitaler eller at lægge dem paa Kistebunden eller udføre dem, men at sætte dem i det livligste Omløb. En udbredt Myrdyrkning f. Ex.