Side:Om Myrdyrkning.djvu/63

Det oppsto et problem da denne siden skulle korrekturleses
37
Fjeldmyrer, Heidmyrer og Tjærn

som det kan skee. Kunde Jorden lægges tigtig tør, og man derpaa vilde brænde en Mængde Braate over den, er der neppe nogen Tvivl om, at den vilde blive frugtbar. Sikkert er det, at der vilde voxe Græs; thi dette har alt begyndt at vise sig paa de Steder der ere tilstrækkelig tørre.

Blikumtjærn i Skaffe er ikke endnu udtappet; men paa Bunden af det ligger et mægtigt Lag af sort, særdeles god Myrjord, som ogsaa vil komme til at vise sig saaledes, naar Vandet bliver tappet ud.


3. Christensen: Om Myrdyrkning i Akershuus Amt.

For bedre at oplyse nogle af de i dette Stykke omtalte Forhold optages her det, som vedkommer Myrdyrkning og Myrdyrkningsarbeider, i Agronom Christensens Beretning til Selskabet for Noges Vel, om hans Reiser i Akershuus Amt i 1854, Side 14 og 15.

„Allerede førend jeg tiltraadte mine Reiser i Foraaret, var jeg skriftlig anmodet, fra flere af Eierne i Rødsmyren i Aas Præstegjeld, om at forsøge paa at faa dannet en Forening mellem dem om bemeldte Myrs Opdyrkning. Efter først den 16de Mai at have havt et foreløbigt Møde med samtlige Eiere i Rødsmyren, blev denne, efter deres Ønske, i sin hele Udstrækning, befaret den 18de Mai og befunden at henhøre til den sorte, stærkt raadnede Myrjord paa ganske ubetydeligt nær, og det er saaledes indlysende, at den altsaa vil være særdeles fordeelagtig at opdyrke og dobbelt vigtig for de flere Smaaopsiddere, der eie Andeel i den, og for hvis Jordveie Myren i mere end een Henseende kan blive af meget stor Fordeel. Da imidlertid den største Eier i Myren bestemt modsatte sig en hversomhelst Deeltagelse, saa strandede paa hans Uvillie en Forenings Oprettelse. Senere har Hr. Kand. jur. Salomonsen, som Medlem af Bestyrelsen i Follo Landboforening, paa min Anmodning, taget sig af denne Sag, og dette har ialfald ført til det Resultat, at flere af Eierne i Aar have gravet Hovedgrøft for deres Dele, og der næres saaledes Haab om senere at faa en kontraktsmæssig Forening istand.

Under mit Ophold i Nannestad var jeg kaldet til at give Raad, angaaende den betydelige Myrstrækning, der hovedsagelig tilhører Chefsgaarden Bjerke og Præstegaarden med flere tilstødende Eiendomme. Disse Myrer bestaa vel væsentligst af rødagtig Rosentørv, og ere altsaa utjenlige til Opdyrkning; men da ikke ubetydelige Strækninger af dem er i en mørkebrun og sort Tilstand, altsaa tjenlig til Dyrkning, — og en Udtapning i ethvert Tilfælde vil være til stort Gavn for hele Naboskabet, saa maatte jeg tilraade at dette sidste skede. Da imidlertid kuns een af Deeltagerne