i Myren var tilstede, saa kunde paa den Tid ikke foretages andet, end at beslutte en Opmaaling af Hovedgrøfternes Længde, for derved at danne sig et Begreb om hvad Foretagendet vilde koste.
I Nittedal var jeg ligeledes kaldet til at bese en stor Myr under Gaarden Haug. Dette er en meget blød og dyb Rosentørv-Myr, som vil udfordre meget og kostbart Arbeide, om den nogentid skal kunne dyrkes. I alle Fald vil dens Opdyrkning ikke svare Regning, hvorfor jeg maatte fraraade den nærværende Eier at tage andet i Brug af Myren end endeel, som var forradnet og sort, langs det ene Land. Jeg fik ved at bese denne Myr en forøget Bekræftelse paa det Uforsvarlige i at tilraade Opdyrkningen af Myrer af dette Slags. Det var nemlig for det Ankerske Fideikommis´s Regning i Aaret 1813 foretaget meget betydelige Gravningsarbeider i denne Myr; men uagtet disse syntes at have været ganske hensigtsmæsigt udførte, var dog ingensomhelst Deel af Myren bleven tilstrækkelig tør, ja selv paa de opkastede Grøftekanter havde kun smaa Furetrær af Mandshøide i al denne Tid kunnet voxe op. En betydelig Deel af Grøftefylden var opkjørt og henlagt i en stor Haug strax ved Gaardens Huse, og uagtet vi neppe have havt et tørrere Aar end indeværende af de mere end 40 Aar, som denne Myrjord har henligget paa et Sted, hvor den intet Vand kan hente fra Undergrunden, da den ligger paa Fjeld, saa var dog Myrjorden, naar man kom 10 à 12 Tommer ind i Haugen, saa vaad, at man kunde vride Vandet af den. Der var gjort Forsøg ved Siden af Haugen med at brænde den, men ligesaa forgjæves, Hvilke Midler der skulle anvendes for at gjøre dette Slags Myr dyrkningsfør, savner man fortiden Kundskab om, og jeg antager altsaa rettest at fraraade at tage dem fat, for ikke at kaste Penge bort.
I Urskoug besaa jeg de store Myrstrækninger tilhørende Haneborg-Gaardene. Da de bestaa næsten alene af Rosentørv, have Eierne vistnok handlet rigtigt i ikke at paabegynde deres Opdyrkning, saameget mere som der fortiden savnes tilstrækkeligt Afløb for Vandet, saalænge ikke Elven bliver sænket tilstrækkeligt. Hertil er dog nu Udsigt ved det Kanalarbeide, som foretages for den ny Kanal igjennem Høland til Fredrikshald. Haneborg-Gaardene have imidlertid paa deres Østside særdeles gode sorte Myrer, som de deels have bragt under Dyrkning, deels ere ifærd med at afgrøfte, og disse svare særdeles god Regning at gjøre Forskud paa.
I Blakjær Annex blev jeg af Eierne i Fossum-Myren anmodet om at raadgive angaaende dennes Opdyrkning. Da denne Myr kun bestaar af meget blød Rosentørv, uden at der til den Dybde, som Grøfterne vilde komme til at gaa i, træffes paa noget sort Lag, der kunde komme
