Side:Om Myrdyrkning.djvu/70

Det oppsto et problem da denne siden skulle korrekturleses
44
Forskjellige Myrdyrkningsmaader.

som det ved Stubbehugst vilde være vanskeligt eller koste meget Arbeide at løsne og faa op, og de maa nødvendigviis skaffes bort, for ikke at være til Hinder for Ploven. Stuverne, eller Træernes Stammer, anvendes til det Brug de bedst passe til; men Rødder, Stubber, Grene og Skat lægges i Haug, forat tørkes og tages til Hjælp ved Myrens Brænding.

3. Opbrydning.

Det egentlige Jordarbeide kan gjøres paa flere Maader f. Ex. ved Pløining, Harving, Flaahakning, Spadevending, og hvilken af disse man skal bruge, med den største Vinding, kommer an paa, hvorledes Marken er skikket. Det beror ogsaa paa Myrens Skik og Tilstand, hvor dybt man maa bryde den op; men det er i Almindelighed ved enhver Myrdyrkning nødvendigt at gaae dygtig paa Dybet (idetmindste 8-12 Tommer); thi Overfloen, som hverken er raadnet eller frugtbar, er som oftest temmelig tyk, især paa Mosemyrer. Her er det ogsaa en anden Grund til at tage dybt, nemlig den, at man ved Brændingen maa søge at faa saa megen Aske som mulig; thi Mosejorden giver meget mindre Aske end f. Ex. jordblandet Græsmyr. Man bør derfor, hvor det lader sig gjøre, helst paa een Gang skalle af hele den uraadnede Overflo med dens Stubber og Trærødder. Gaar dette ikke an, bør man dog tage bort saameget deraf som er muligt, for at Afstanden til den bedre Jordflo kan blive mindre; thi paa nogen god Høst kan man ikke regne, førend man naar denne.

En billig Arbeidsmaade er Pløining, som man almindelig bruger paa jevn og nogenlunde fast Myrmark. Man har imidlertid ogsaa paa flere Steder brugt den paa adskillig Mark og Blødlænde om Vaaren, naar Tælen er gaaet ud af Jorden til nogle Tommers Dybde, ja paa enkelte Steder har man endog maattet sætte Truger paa Hestenes Fødder. Man har fundet at Plove, der vare dobbelt saa store som de almindelige, vare bedst skikkede hertil, og i Trygstad havde man for nogle Aar siden