alle særdeles meget til Myrdyrkningens Fremgang. For at faa Jorden frugtbar, er det nemlig ikke tilstrækkeligt alene at skaffe væk dens øverste Flo eller Dækning, som ligger til Hinder for Driften; saadant er vistnok nødvendigt for al Hævding, men Jordens Skik og Lag maa ogsaa forandres, saa at den, istedetfor at indeholde fri Syre, bliver hvad man kalder mild, og desforuden udkræves der ogsaa ny Gjødning, førend man kan vente nogen ny Afgrøde. Der gives neppe nogen anden Fremgangsmaade, ved hvilken man paa engang kan vinde alle disse Fordele, end netop ved Afbrænding. Alle andre Fremgangsmaader, som man bruger og foreslaar, saasom Paaføring af Sand, Kalk eller Mergel, hvor den findes, udrette, alene for endeel, hvad Ilden gjør, og Kostningen bliver endda ikke ringere end ved Brændingen. At blande Myrjorden saaledes op mod fastere Dele, for at dens Frugtbarhed skal vare, er meget rigtigt; men det er letter at sætte denne iværk efterhaanden som Dyrkningen gaar frem, end ved den første Opbrydning af Jorden.
At føre Kreaturgjødsel paa nybrudte Myrer, kan ikke være godt og ikke blive gavnligt, og det er ogsaa en bekjendt Sag, at saadan Gjødsel virker langt bedre paa Agerjorden. Det er vel ogsaa sjelden, at man har saa meget deraf, at der uden Skade kan tages noget fra Ageren. Man farer vist ikke vild, ved at tage det som Noget, der i de fleste Tilfælde gjælder for Myrdyrkning at Marken bør brændes efter den første Opbrydning af Overfladen eller Jordskorpen. Imidlertid er det ikke Faa, som foretrække at jordkjøre Marken strax; herved sige de, at de faa Overfloen eller Skorpen til at raadne snarere, Brændingen til at virke bedre og varigerem og da de Jordarter, som man har kjørt paa Myren, Leer, Sand eller Grus, ikke fortæres af Ilden, saa synke de ned og blive ved at virke.
