Side:Om Myrdyrkning.djvu/82

Det oppsto et problem da denne siden skulle korrekturleses
56
Forskjellige Myrdyrkningsmaader.

Holland, Sverrig og mange andre Steder i den senere Tid begyndt med meget Held at drive paa at forkulle eller brænde store Hobe af Tørv og Myrjord, ja endog af Leer, omtrent paa samme Maade som i en almindelig Kulmile eller i et Slags Ovne, der sættes op af Tørvstykker. Ved at udbedre Asken, eller det som blev igjen af Brændingen, paa Jorden, og harve den ned, har man faaet god Grøde. Selskabet for Norges Vel gav for 3 Aar siden en svensk Arbeidsmand i Krogstad 10 Spd. i Præmie for Myrbrænding, som bestod deri, at han lagde Kubber og Tros i Midten, der ovenpaa Myrjord, blandet med Veitefyld, og denne Brænding drev han hele Vinteren. Denne Blanding af røstet Leer og brændt Aske, som han herved fik, blev jevnt udspredt paa Ageren og gav ham meget stor og god Afgrøde af Havre og Byg.

Denne Brænding foretages paa et bestemt Sted i et Hjørne af Myren, hvorfra Asken udføres paa den færdige Agerjord. Virkningen er næsten altid tilfredsstillende, og skjøndt denne Fremgangsmaade kan være ligesaa dyr ja undertiden endog dyrere, end at brænde over hele Myren, saa er det dog en stor Vinding derved, at man, som sagt, bliver mere fri for at vente paa passeligt Veir, som ofte fuldkommen kan hindre Brændingen paa den gamle Maade; desuden kan man ogsaa derved tvinge Myrjorden til at brænde, om den ikke er saa fuldkommen tør, som den maa være, naar den skal brænde henover hele Myrfladen.“

Fremgansmaaden herved findes udførlig beskrevet efter et svenskt Tidsskrift i „Illustreret Nyhedsblad“ for 1855 Nr. 23, samt i „Beretning om Akershuus amts Landhuusholdningsselskabs Tilstand og Virksomhed i 1854“. Paa begge Steder er der ogsaa Tegninger af saadanne Tørvovne.


5. Askespredning, Dugdeling og Teiglægning.

Naar man nu er færdig med Brændingen, ansees det almindelig, hvis det ikke alt tidligere er gjort, for at være Tid til at dele Marken i Duge eller Reiter, hvilket da gaar meget let. Duggrøftene, som optages, gjøres 6 Qvarteer brede og 1 Alen dybe. Af den opkastede Veitefyld bruges endeel til at fylde de blødlændte Dokker og Dælder (Fordybninger), som maaske endnu findes paa Reiterne (se Figur 24, Side 43).

Derpaa udspredes Asken saa jevnt som muligt over hele Marken med Spade eller Skuffe; dette bør man gjøre ved roligt og stille Veir og saa vel, at ingen Flæk bliver fri for Aske. Paa de Steder, hvor Braaterne ere brændte, bør man ikke lade Asken