Hvis det ikke er gjort før, lægges Marken ved den siste Pløining i Teiger. Skulde Marken være saa løs, at Heste ikke kunne bruges for Ploven, eller skulde der være saa fuldt af Stubber og Braate, at dette er til Hinder for Pløiningen, saa maa Asken hakkes eller harves ned i Jorden, og for saa godt som man kan at erstatte Teiglægningen, maa der optages Vandfurer i 6 Alens Afstand fra hverandre. Er der Dælder og Dækker i Marken, hvori der kan blive staaende Overvand, bør der ogsaa optages Afstikkere eller Tværfurer.
Hvis Myren er god og Asken er nedbragt ved Midtsommer, og pløiet op igjen i Begyndelsen af August, kan man saa Rug i Midten af denne Maaned; thi Rugen pleier give den sikreste Afhøstning. Der hvor Auren bestaar af Leer og ikke ligger dybt, kan man prøve Hvede som ogsaa undertiden giver god Grøde. Man kan saa noget senere end paa almindelig Ager, f. Ex. i den første Halvdeel af September, og der er en Forskrift, at man saar tyndere, end man ellers gjør; 3 Fjerdingkar (¾ Skjæppe) eller lidt derover paa Maalet er nok af Rug, og af Hvede kan man saa noget mindre. Saakornet nedmyldes af de Grunde, som før ere anførte, med Harv og ikke med Ard (Al). Dersom Myren er mindre god, eller dersom man ikke bliver saa tidlig færdig med Jorden, at man kan saa Rug, saa maa den ligge til næste Vaar, efter den anden Pløining, da man saar Havre. Strax efter Saaningen bør Jorden kjøres over og trykkes sammen med en tung Vælt eller Rul (Tromle), og jo tyngere denne er, desto bedre er det; thi Tørvjorden maa trykkes fast sammen omkring Saakornet, som da rodfæster sig bedre og modstaar Vinteren. Ruglæsten bør ogsaa om Vaaren overfares med Tromle. Undertiden er Marken om Vaaren for blød til at bære Hesten, naar det er mest nædvendigt at faa Jorden tromlet. Da har man ikke noget andet Raad, end at drage lettere Tromler med Haandkraft, thi bruges de tidsnok, gjøre de altid nogen og ikke saa liden Mon. Som det paa et andet Sted er bleven sagt, prøver man dog ogsaa undertiden at hjælpe sig, ved at sætte Truger paa
