men de kunne desuagtet bruges til at blande Timotheien med, om man ikke kan faa Alsikefrø. Slaatten bliver altid bedre deraf de første Aar. Ligeledes er Rødkløveren da paa fast Mark at foretrække for den hvide. Muserumpen eller Musegræsset (Alopecurus pratensis) er lidt vanskelig om Jordbunden og slaar sjelden vel til paa Myrjord; den voxer vistnok, hvor Jordfloen er brændt, eller paa Braateflækkerne, men gaar ud eller bliver borte imellem disse, uagtet den synes at komme jevnt og vakkert op overalt. Der hvor den slaar til — og det kan man sikrest vente paa Leergrund — er den i visse Maader bedre end Timotheien (Rottehalen), den gaar nemlig ei saasnart træt som denne, og bliver tidligere færdig ti lat slaaes og høstes, og af denne Grund saar man en rigelig Efterslaat eller Haav, som det er meget gavnligt at give Buskapen grøn om Høsten. Timotheien er imidlertid det Slags Græs, som man maa raade til at dyrke paa Myrjord; thi man behøver sjelden at frygte for at Høsten af dette skal slaa feil. Den bør saaes en Maaned senere end Kornet og ikke tyndere end 5 Skaalpund (eller 10 Mærker) paa Maalet.
Lindequist tilraader ogsaa følgende Blanding: 10 Mk. Timothei, 2 Mk. Hvidklæver og 2 Mk. Alsikekløver eller i Mangel deraf 2 Mk. Rødkløver paa Maalet. Efterat det er saaet, tromles der.
En navnspurgt Myrdyrker i Sverrig, Johnson, foreskriver Følgende med Hensyn til Saaning af Græsfrø paa Myrer:
Om Vaaren (i nordlige Egne heller om Høsten) tilsaas Marken med følgende Græsfrø paa Maalet: Timothei 5 Mk., Hvidkløver 2 Mk., Fløielsgræs eller uldbladet Hæftegræs (Holcus lanatus) 1 Mk, Muserumpe eller Musegræs (Alopecurus pratensis) 1 Mk., Rørgræs eller Baandgræs (Phalaris arundinacea) 2 Mk., Rørsvingel (Festuca arundinacea) 1 Mk. — Paa de bedste Myrer bør man øge Frømængden af Musegræsset og Rørsvingelen, samt formindske Timotheien, som er mindre varig, og Hestegræsset, der undertiden fryser bort paa Myrbund. Paa ringere
